Drama
Vi læser en komedie og en tragedie. Sidste del af denne side er en fælles indledning til græsk drama (drama er en fællesbetegnelse for tragedie og komedie).
Komedie
Læs om Aristofanes' Lysistrate
Tragedie
Her læser vi Euripides' Hippolytos.
Dramaets baggrund
Byen og samfundet
I hele Attika, incl. Athen boede der højst 300.000 og heraf sandsynligvis mindre end halvdelen i selve byen; de så hundreder af nye stykker, skrevet af byens borgere selv.
40.000 kunne deltage i demokratiet i Athen. De deltes af rigdom, slægt osv., men alligevel var det et tæt sammenknyttet samfund med mindre tendens til modsætningen: vi - de andre. Store dele af folket samledes i Folkeforsamlingen for at lede byen, mens de lyttede til talere.
Samfundet var ikke rigt efter vores målestok, men efter oldtidens havde de en del, og måden de brugte pengene på, var vigtig: De fælles formål som flåden, templerne, kunsten incl. teatret.
Samfundet beroede på det levende ord: diskussioner og taler. Der var ikke TV, radio eller vidt udbredte bogsamlinger. Men folk levede mere udendørs, i kontakt med hinanden, modsat vores lejligheder, række- og parcelhuse.
Religion spillede en stor rolle. Der var mange templer for mange guder, og ofringer var en fast del af dagligdagen.
Festivalen
Vi må prøve at glemme vores egen oplevelse af at gå i teatret, for det minder ikke så meget om det athenerne oplevede. Et bedre indtryk får vi ved at tænke på moderne teater-festivaller.
Centralt stod konkurrencen, ikke om penge, men om ære og anseelse. Ligeledes var religionen her fremme i forreste række: Tragedie-opførslerne var del af Dionysos-gudstjenester i vinter og forår. Han var ikke blot vin-gud, men også gud for frugtbarhed og vækst, tyren og geden, den kraftigt voksende vedbend og fallos'en, dans og vin hørte med til hans kult. Når vi deltager i en gudstjeneste, kan vi måske føle at vi nu har fjernet os fra det øvrige og almindelige samfund. Sådan var det ikke i oldtiden, det har - sat lidt på spidsen - mere mindet dem om deltagelse i en fodboldskamp, fordi religion for dem var integreret i det øvrige samfundsliv. Det athenske samfund som helhed gik altså hvert forår nogle dage ind i et religiøst rum hvor det så en dramatisk fremstilling af myternes stof.
I foråret mens Athen var fyldt med grækere fra andre byer, skete det under De store Dionysier, en teaterfestival over flere dage. Den forberedes i god tid før selve festivalen:
- Digtere beder en embedsmand om et kor, og han udvælger tre digtere til at modtage et.
- De leverer hver tre tragedier og et satyr-spil.
- Han vælger en rig borger som promotor, choregos.
(Det var på grund af de enkle opførelses-omstændigheder ikke så dyrt som vi er vant til. Digteren skrev selv tekst, musik og danse, og teatret var uden mange af de funktioner der koster noget i et moderne teater.)
- Choregos betaler 15 personer til et kor og en fløjtespiller, masker og kostumer, og en stor fest bagefter.
- Embedsmanden uddelte også en første-skuespiller til hver af deltagerne i konkurrencen, og denne første skuespiller valgte så to andre skuespillere, så der blev tre i alt, alle mænd.
- Dommere skulle der også vælges. De ti stammer i Athen sammensatte en liste, og navnene blev lagt i ti krukker, en for hver stamme, som forsegledes og gemtes bort indtil festivalen.
Mens alt dette gik på, må vi forestille os at det har været almindeligt samtalestof i byen, så selvom der ikke var aviser, har borgerne vidst god besked med hvad der skulle til at ske. Lige før selve festivalen fremviser de deltagende digtere deres skuespillere og kor, og de giver et kort rids af deres stykker.
Selve festivalen
Natten før den første dag bringer et fakkeltog Dionysos' gudebillede ind i teatret, og på selve dagen går en stor procession gennem byen med dans, satiriske sange, gaver kastet ud til folk, store fallos'er, en tyr og andre dyr til ofring i teatret. Om aftenen fortsætter festen.
Selve konkurrencen i teatret begyndte med ofringen af en pattegris, de allierede byer kom med deres skat, unge athenere bar krukker med penge for at viser årets overskud i statskassen, det meddeltes hvem der var blevet udmærket for tjeneste for byen, sønner af faldne i krigen holdt parade i offentligt betalt udrustning og gik hen på særlige sæder i teatret, og endelig hentede man krukkerne med navnene på dommerkandidater. Denne dag konkurrerer byens kor.
Næste dag kæmper fem komedier om førsteprisen, og så fulgte tre dage med tragedier. Hver digter fik en dag til sine tre tragedier og ene satyrspil. Før hver "disciplin" (korsang, komedie, tragedie) trak man ét navn ud af hver af de ti dommer-krukker, og efter opførslen traf dommerne deres afgørelse: Hver af de ti skrev sin rækkefølge, ved lodtrækning valgtes fem sedler og de afgjorde sagen. Den vindende digter kronedes med en vedbend-krans i teatret og fulgtes i et optog hjem.
Dramaets betydning for Athen
Specielt kan vi hæfte os ved to ting: Antallet af involverede personer og udgifterne ved en sådan festival. Skuespillerne, musikerne og instruktørerne var nok mere eller mindre professionelle, men i korene deltog almindelige borgere (da der også var kor-konkurrencer i alt næsten 1200), de rige støttede med penge, præsterne ledede ofringer og andre hellige handlinger, nogle af borgerne var dommere, og regner vi de praktiske hjælpere med, kommer vi op på ca. 1500 aktive deltagere. Hertil kom omtrent 17.000 tilskuere, både mænd og kvinder, frie og slaver, athenere og fremmede.
Den athenske by betalte mellem 25 og 30 talenter til teater-forestillinger, hver choregos ca. en halv talent. Hvor meget er så en talent? For denne sum kunne 15 familier leve sparsommeligt i et år. Til sammenligning kan oplyses at man årligt ofrede 40 talenter på byens politi-styrke.
Dramaet havde stor betydning for samfundet Athen: Platon foreslog i sit skrift om et idealsamfund - Staten - at digtere skulle bortvises fra hans idealsamfund, for de ville påvirke det; i en uheldig retning, mente Platon, men det er ikke det afgørende for os, for vi vil her blot konstatere at han altså var overbevist om at digterne betød noget. Deres betydning havde noget at gøre med den sammenhæng tragedierne blev opført i, det som disse to sider handler om. Men naturligvis er tragediernes indhold mindst lige så vigtigt for deres betydning. Når vi har læst en tragedie, må vi overveje hvordan indholdet i denne opførelses-sammenhæng kunne betyde så meget for athenerne.
|