Oldtidskundskab
1999x
Regler
Undervisningsplan
Pensa
Aristoteles
Om Himlen
Drama
Homer
Retorik
Kunst
Tidstavle
 

Plan for for skoleåret 2001-02

Generelt om pensum

Fagbilaget giver nogle rammer: Vi skal læse mindst 40 sider af Homers heltedigte (Iliaden og/eller Odysseen), vi skal læse mindst en tragedie, og filosoffen Platon skal være repræsenteret i pensum. Endelig skal vi gennemgå billeder af arkitektur, vaser og skulptur. Der skal læses ca. 300 sider, og man kommer op i 1 side læst tekst til eksamen. Foruden teksten skal man også op i et billede, det såkaldte monument. Vi kan selv vælge om I skal op i gennemgåede monumenter eller i ukendte monumenter der dog skal minde om dem der er gennemgået så I kan bruge det I har lært i timerne, til at tolke dem.

Forslag

Drama

Aristofanes

Lysistrate, 44 ns.

Sofokles

Kong Ødipus, 54 ns (opgives til eksamen)

I alt drama læst: 98; opgivet 54.

Poesi

Homer

Iliaden 1, 20 ns.
Iliaden 11, 28,3 ns.
Iliaden 24, 26 ns.

Ud af de 74,3 sider vælger vi 40 til eksamenspensum

Prosa

Aristoteles

Om Himmelen I, 1,2,3,5,8,9 og II 4,9,10,11,12,14, 42 ns, 25 udvælges til eksamen.
Retorikken Bog 1: I, II 1-12, III; Bog 2: VIII-IX, XII-XIV, 27,7 ns. Heraf opgives: 1 I, II 1-12, III; 2 VIII, XII-XIV, 23,7 ns.

Lysias

Taler I og III (M.H. Hansen), 19,9 ns som alle opgives.

Platon

Gorgias 447-466a, 31,5 ns. som alle opgives

Ukendt forfatter

Retorik til Herennius bog 1, 20,8 ns. som ikke opgives.

I alt prosa 141,9 ns., heraf opgives 100 ns.

I alt har vi så læst 315,3 ns. og opgivet 194,.

Kommentarer til forslaget

Jeg understreger at der er tale om et forslag. Dvs. at vi kan ændre hvadsomhelst når blot vi holder os inden for fagbilagets vide rammer.

I forslaget har jeg valgt at arbejde med nogle temaer:

  • Helteverdenen: Hvilke værdier og hvilket livssyn har Homers helte?
  • Den tragiske opfattelse af livet: Ødipus er verdens klogeste mand, og alligevel går det ham rigtig skidt.
  • Den spirende videnskab, Aristoteles' værk om himmelen. Det viser hvordan den videnskabelige tankegang opstår; emnet knytter til ved vores sidste emne i fysik om antik og moderne kosmologi.
  • Evnen at tænke sig om og at formulere sine tanker (retorik): Retorikken til Herennius forklarer hvordan man skal holde en tale, Lysias viser hvordan man gjorde det i praksis, Aristoteles giver gode råd om hvad en taler skal tænke på, og endelig forklarer Platon at retorik er en snydekunst hvor man lærer at tale flot med smukke ord om det man i virkeligheden ikke aner nogetsomhelst om. Platons kritik viser samtidig hvordan denne filosof forestillede sig verden var indrettet, og hvordan sprogets forhold til denne indretning var.
Dette pensum er naturligvis lovligt. Det er lidt specielt at opgive meget Aristoteles, et mere traditionelt pensum ville have mindre eller intet Aristoteles og så opgive en eller flere historikere som Herodot og Thukydid. Og det kan vi for min skyld godt gøre, jeg holder meget af Herodot, men jeg syntes blot det var oplagt at koble det I har lært i fysik, sammen med det vi nu skal til at lære i oldtidskundskab. Der kan vælges andre tekster af Platon, og der kan vælges andre komedier og tragedier. Her er jeg også åben for forslag. Retorik har jeg valgt dels fordi det er et emne der interesserer mig specielt, dels fordi Morten samtidig vil arbejde med det i dansk.

Det eneste der ligger fast, er at nu begynder vi med Homers Iliade. Det kunne også have været Odysseen, men Iliaden er lige blevet udgivet i en ny oversættelse, dvs. den er lidt lettere at læse, og så synes jeg også at den giver et bedre billede at heltenes værdier og livssyn, det man kalder det heroiske univers. Det er meget forskelligt fra det livssyn der nu hersker i den europæiske kultur hvor kristendommen og velfærdsstaten i høj grad har præget vores værdisæt, og derfor er det oplysende for os at kende det heroiske univers: Ved at se noget anderledes (Homers Iliade) forstår vi bedre det der nu føles som en helt naturlig del af vores dagligdag (velfærdsstaten i et kristent land).


Man kommer tilbage til forsiden ved at klikke på Oldtidskundskab 1999x øverst til venstre.
Opdateret 20011102 af Søren Hindsholm